Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Frikvartersaktiviteter

Aktive frikvarter

På Tallerupskolen har vi nogle fantastisk gode udearealer til alle områder - med legeredskaber og god plads til boldspil og leg. Vi er oftest ude i alle frikvarter, og der er altid voksne til stede som kan guide og give en hjælpende hånd. Vores Pædagogiske LæringsCenter er åbent i 10- og 12-pausen, hvor man kan finde en god bog eller hygge sig i rolige omgivelser. Vores frikvarter er også mobilfrie, så vi kan have fokus på hinanden - i stedet for skærmen.

Indskolingen

Indskolingen har en dejlig legeplads, en skolegård og en have med hængekøjer til deres egen rådighed. Har man mod på det, kan man også gå på parkourbanen og sportspladsen, men så følger der altid en voksen fra Indskolingen med.

Ind imellem har pædagogerne frikvarters værksteder, som ofte er med spil eller kreative aktiviteter. Hver tirsdag har Maybritt frikvarters-skak som samler rigtig mange omkring spillebordene i designlokalet.

Mellemtrinnet

Mellemtrinnet har deres eget område lige uden for klasserne med legeredskaber, de har også nem adgang til multibane, parkour-område og sportspladsen med plads til fodbold, rundbold og hvad vi nu ellers finder på.

Nogle gange om ugen kan man vælge "Stille-frikvarter" med Tine, hvor der er spil og kreative sysler i en rolig atmosfære. Mellemtrins-eleverne er også velkomne til frikvarters skak om tirsdagen.

Udskolingen

I Centralrummet, hvor alle udskolingsklasserne ligger, er der et dejlig ungdoms-miljø med bordtennis, bordfodbold, airhockey og playstation med Fifa. Her hænger de ældste elever ud og dyster med hinanden. Udskolingen har også Parkour-område og boldbanen lige uden for døren, så der er altid gang i en fodboldkamp eller to.

Tallerupskolen
Lilleskovvej 3
5690 Tommerup

Telefon: 64 74 65 50
tallerupskolen@assens.dk

Nyttige links