Skip til hoved indholdet

Motorik

På Tallerupskolen screenes alle børn på 0.klassetrin af motorikvejlederen. Herefter bliver nogle børn tilbudt motorisk undervisning i skoletiden. Vi har desuden mulighed for at samarbejde med fysio-/ergoterapeut teamet i Assens kommune.

Vi har rigtig god erfaring med motorikundervisningen, og at "gå til motorik" ses som en leg for børnene. Vi har en motorik-sal, som giver rigtig gode muligheder for at understøtte børnenes motoriske udvikling. Det nyder alle børnene godt af, både i skole- og SFO-tiden.

I motorikundervisningen tilbyder vi motoriske lege en gang om ugen til børn, der har behov. Vi arbejder i små grupper, hvor børnene arbejder med balance, styrke og koordination. I den lille gruppe opnår børnene den tryghed de har brug for, for at udfordre sig selv.

Børns vilkår og fysiske udvikling er forskellig. Det 6 årige barn skal fysisk kunne udfordre sig selv. Vil det lære at cykle eller gå på stylter, bliver det ved indtil det kan. Nogle børn skal arbejde mere med tingene, før de lykkes. Det kan være svært at sammenligne sig med sine klassekammerater, hvis man ikke lykkes med udfordringerne.

Nogle børn har en lav muskel tonus (parathed) og skal arbejde mere med tingene, inden de lykkes. Andre børn er udfordret på balancen. De bliver bange for at klatre op – bevæge sig hurtigt – stå på et ben osv. Børn der har problemer med balancen har nemt ved at blive svimle og vælger udfordrende bevægelser fra. At bruge arme og ben uafhængigt af hinanden er også en stor udfordring der kræver god balance. Nogle børn bliver svimle, når de kigger på linjer. Det gør det bl.a. svært at læse, hvis man føler, at bogstaverne ikke bliver stående, men hopper rundt på papiret.

Tallerupskolen
Lilleskovvej 3
5690 Tommerup

Telefon: 64 74 65 50
tallerupskolen@assens.dk

Nyttige links